Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er tredje bølge inden for kognitiv adfærdsterapi og er en evidensbaseret behandlingsmetode med dokumenteret effekt inden for en lang række lidelser, såsom PTSD, depression, angst, kroniske lidelser, epilepsi, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. ACT bygger på funktionel kontekstualisme, der teoretisk er forankret i relationel frame theory, som er en teori omkring sproget (tænkningen). Sproget giver os en masse fordele i nogle sammenhænge, men sproget kan også være en forhindring, fordi sproget og tænkningen kan tage overhånd, når vi f.eks. forsøger at undgå lidelser. Via sproget kan vi dømme, skabe uhensigtsmæssige regler for os selv og vi kan blive for optaget af de negative tanker. Derfor forsøger man via ACT interventioner at lære klienter at få et andet forhold til deres tænkning og sprog, så sproget ikke er bestemmende for hvem vi er og hvordan vi skal leve vores liv. Vi definerer os selv gennem sproget, som igen bestemmer vores identitet.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

​

 

I samtaler med klienter arbejder ACT psykologen ikke kun med klientens sprog, men også med behandlerens. I ACT gør man op med feel-goodism kultur, som den vestlige kultur er meget præget af og hvor følelsen af ubehag oftest forbindes med et ulykkeligt liv. Lidelse er normalt og er en del af det at være et menneske. ACT bygger i stedet på destruktiv normalitet. Menneskets normale og psykologiske processer anses, til tider, også for destruktive samt potentielt ubehagelige. Dette er oftest forårsaget af vores unikke evne til sprog. I ACT antager man således, at mennesket uvilkårligt, til tider, oplever aversive tanker og følelser, men at dette imidlertid blot er en verbal proces skabt af hjernen og dermed ikke nødvendigvis er en sandhed i sig selv. Undersøgelser viser, at jo mere vi forsøger at kontrollere det ubehagelige, des mere kommer det til at fylde. Kontrol og undgåelse får i denne sammenhæng en stor betydning i ACT. Forsøget på at kontrollere processer i hjernen er et umuligt projekt. Jo mere vi undgår noget, jo mere fylder det. I stedet hjælper ACT psykologen klienten til at møde disse oplevelser med en villighed (accept), hvor de med tiden kan lære at være med det, der er svært og dermed i stand til at arbejde med det på et dybere plan. ACT psykologen retter herefter interventionerne mod en kortlægning af klientens grundlæggende værdier.

​

ACT psykologen lærer klienten ikke at se sine personlige værdier som mål, men som processer klienten praktiserer, i nuet, i forskellige livssammenhænge. I ACT har man fokus på psykologisk fleksibilitet og ikke symptomreduktion. ACT psykologen arbejder med at lære klienten at være tilstede i nuet, i de processer klienten befinder sig i og opmærksom på forstyrrende elementer der løbende dukker op. De forstyrrende elementer kunne være negative automatiske tanker, følelser, fysiologiske processer, eller adfærd. ACT psykologen er ikke interesseret i at ændre tankernes indhold, men arbejder med klientens opmærksomhed på tankernes aktivitet og funktion. Mange mennesker har ofte flashbacks og pendler ofte mellem minder fra fortiden til bekymringer om fremtiden. ACT psykologens opgave bliver at styrke den enkeltes erkendelse omkring hvordan hjernen løbende forstyrrer hans eller hendes engagement i nuet og oplevelse af retning i livet. Derfor er mange af metoder, som ACT psykologen benytter, funderet omkring bevidsthedstræning/opmærksomhedstræning, der har detformål at styrke klientens evne til ikke at lade sig diktere af tanker, men af deres værdier.

​

En af de ting, der er fascinerede ved ACT, er hvor metodisk rig og kreativ tilgangen har til arbejdet med borgernes forhindringer, de konkrete redskaber til at opløse fastlåste mønstre. ACT handler om at skabe mere bevidsthed omkring tankernes aktivitet og styrke den enkeltes erkendelsesevne, så vi får et mere meningsfuldt liv, der leves og værdier, der føres ud i livet.  

​

© 2016 in-Spiritpsyk.dk

​

​