Depression er en psykisk lidelse. Den viser sig ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed. Det er en tilstand, hvor ens tanker omkring en selv, ens relationer og verden er meget præget af negativitet og håbløshed. Tilstanden skyldes ikke dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, har ikke samme effekt mere. Man oplever ingen glæde – hverken i samliv med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter. Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner. En særlig tilstand kaldes dystymi, som er kendetegnet ved et mere kronisk forløb over flere år. Hovedsymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget tendens til at blive træt. Andre symptomer kan være nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, koncentrationsbesvær, rastløshed, uro eller hæmning, søvnforstyrrelser, nedsat appetit eller vægttab.

Mange flygtninge får konstateret diagnosen Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), som på dansk kaldes posttraumatisk stressforstyrrelse. PTSD er en reaktion , der er udløst af en voldsom begivenhed. Diagnosen er opdelt i tre grupper af symptomer:

• • Øget stress eller hypervågenhed: kroppen er præget af alarmberedskab, angst, nervøs og uro. Koncentrations- og hukommelsesbesvær, rastløshed, humørsvingninger, vrede, hjælpeløshed, isolation. Søvnproblemer og følsomhed over for støj, vredesudbrud, hjertebanken og svedeture.

  • Genoplevelser: Klienterne genoplever traumet igen og igen, mareridt, flashbacks, som kan udløses af lyde, lugte og andre sanser.

  • Undgåelse: Undgåelse af steder, begivenheder og situationer, som kan bringe klienten tilbage til den traumatiske situation. Det kan indskrænke klientens liv at undgå steder og bestemte aktiviteter. Mange isolerer sig og mister kontakten med omgivelserne.

Mange flygtninge døjer med fysiske smerter som hovedpine, muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen forklaring på. Traumatiserede flygtninges psykiske helbred og livskvalitet afhænger i lige så høj grad af deres levevilkår og livssituation i Danmark.

​

• Overdrevet og vedvarende bekymring

• Anspændthed

• Et urealistisk syn på problemer

• Altid at forvente det værste

• Rastløshed og irritabilitet

• At have en kort lunte

• Muskelspændinger

• Hovedpiner

• Sveden

• Koncentrationsbesvær

• Kvalme

• Hyppig vandladning

• Træthed

• Søvnproblemer

• Rysten eller skælven

• At være let at opskræmme

Mobning defineres ved, at en person/overordnet/gruppe systematiske driller og undertrykker en person følelsesmæssige over en længerevarende p

eriode. Mobning på arbejdspladsen er oftest følelsesmæssigt misbrug, hvor kolleger eller over- eller underordnede “rotter sig sammen” for at tvinge en ud af arbejdspladsen gennem rygter, insinueren, intimidering, ydmygelse, miskreditering og isolation Så er mobning ondsindet, ikke-seksuel, ikke-racemæssig, almen chikane. Ofre for mobning på arbejdspladsen lider ofte af tilpasningsforstyrrelser, somatiske symptomer som hovedpine eller ITB (irritabel tyktarm), psykologiske traumer, PTSD og seriøs depression

Livskriser opstår gennem et menneskeliv og handler ofte om “normale” begivenheder i et menneskes liv. Det kan være at få børn, at børnene flytter hjemmefra, skilsmisse, jobskifte, aldring m.m. – almindelige elementer i tilværelsen, men som kan give svære følelsesmæssige reaktioner og være medvirkende til, at man begynder at stille spørgsmål til sit liv.

Akutte kriser sker ved pludselige og voldsomme hændelser, hvor vi føler os truede – i nogle tilfælde på liv og helbred. Ægtefællen kan forlade én, nogen, vi elsker, kan miste livet, blive alvorligt syg, eller komme ud for en ulykke, ligesom at vi naturligvis selv kan komme ud for sygdom, ulykker og traumatiske oplevelser.

Symptomer på Kriser kan være: Svære følelser som angst, vrede, afmagt, kaos, fortvivlelse, længsel, meningsløshed og chok er almindelige. Det er også almindeligt at kroppen reagerer, f.eks. med uro, søvnløshed, koncentrationsbesvær, smerter, spændinger og hjertebanken.

Det kan være en stor hjælp at søge støtte hos en psykolog, når man er i krise. Psykologen kan hjælpe dig med at komme bedst muligt igennem den svære tid ved at lytte, støtte, skabe overblik og bearbejde oplevelserne.

Når man er i krise, kan éns opfattelse af sig selv, andre og verden blive rystet, og kriser kan kaste én ud i svære identitetskriser – men kommer man godt igennem en krise, kan den føre til positive forandringer.

​

En sorgreaktion er en reaktion, som er ofte forårsaget af tab. Man oplever både tristhed, opgivenhed, angst og vrede. Man kan have mistet en nære relation, en mand, kone, kæreste, barn, arbejde, sit land og kultur. Men det kan også være tab af egen sundhed, som f.eks. ved alvorlig sygdom, eller tab af personlig tryghed, som efter at have været udsat for voldshandlinger og overgreb. Den enkeltes personlige ressourcer og ressourcer i netværket har meget at sige i forhold til hvordan man håndterer en sorgproces. I nogle tilfælde kan sorgreaktionen udvikle sig til en angsttilstand eller depression, som skal behandles, så personen får udlevet sin sorg.

En sorgreaktion omfatter forskellige faser, som man kan gå ind og ud af og nogle gange vende tilbage til tidligere faser igen. Der findes ikke en måde at sørge på. Mennesker reagerer meget forskelligt på sorg.

Chockfasen: opstår ofte ved akut opståede traumer. Man kan ikke tænke klart og det hele virker uvirkeligt. Nogle mennesker reagerer med apati, mens andre bliver rastløse og præget af angstsymptomer. Andre igen vil visse aggressive træk.

Reaktionsfasen: Man begynder langsomt at forstå, hvad der er sket. Mange følelser kommer til overfladen. Angst, tristhed, adfærdsforandringer er tydelige. Det er svært at se en fremtid og hvordan livet skal gå videre. Det er vigtigt for den sørgende, at kunne tale åbent med nogen omkring sine følelser.

Reparationsfasen: Man kan nu rette opmærksomheden mod omgivelserne og væk fra det, som udløste sorgreaktionen. Der bruges mindre tid på at gruble og man begynder at kunne se mere positivt på livet. Man deltager i flere aktiviteter og kommer mere ud.

Nyorienteringsfasen: Den ramte begynder at kunne se fremad og affinder sig med forandringen. Personen begynder at planlægge sit liv. Dette er den sidste fase i sorgprocessen.

Etniske minoritetsunge kæmper med mange forskellige problemer. På den ene side har de forældre, der er utilfredse med deres livssituation og som har følt sig pressede til at flygte til et helt fremmed land og på den anden side føler de at det er svært hamle op med de danske unge, som har forældrenes støtte og opbakning gennem deres opvækst og skolegang. De sidste par år er der kommet mere og mere fokus på radikalisering blandt utilpassede unge. Vi ønsker, at muliggøre en interreligiøs dialog. I ghettoforstæder, i marginaliserede miljøer blandt mennesker med anden etnisk baggrund og muslimsk baggrund findes mange vrede muslimske unge, desperate mænd, der identificerer sig med islamisk radikalisme. Flere og flere melder sig som jihadfrivillige og fra samme kredse rekrutteres dem, der begår terrorforbrydelser Fælles for disse unge er, at de har det forfærdeligt med sig selv og overladt til sig selv. De føler sig svigtet af deres forældre, samfundet og skolen. De føler sig glemt, afkoblet, udstødt og de føler, at ingen vil høre på dem. De føler sig ikke accepteret som medborgere. Herfra er der ikke langt til at begå kriminalitet og blive tiltrukket af de sekteriske fællesskaber. Det er et problem, som skabes igennem adskillelse og som vores politiske leder og politiet har forstærket. Når en knægt bevæger sig i byen kan han regne med at blive stoppet af politiet flere gange. Vi har samtaler med forældre, holder foredrag på skoler og arbejder sammen med kommunerne omkring de unge.

​

Ofte bliver ordet stress forvekslet med ordet travlhed. At have travlt er dog ikke det samme som at være stresset. Travlhed vil sige at have meget at se til og have mange bolde i luften, hvilket de fleste mennesker oplever i perioder.

Stress er i stedet en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os. Dette påvirker os på psykisk og fysisk I sådan en grad, at det kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Stress handler derfor mere om en ubalance mellem omgivelsernes krav og vores ressourcer til at håndtere dem. Man skelner mellem to former for stress:

• kortvarig stress: når kroppen går I alarmberedskab, stiger produktionen af adrenalin og kortisol, som gør kroppen klar til kamp. Hjertet slår hurtigere, man sveder. Denne reaktion opstår, når der sker noget uventet, hvor der stilles krav til en.

• Langvarige stress: Her fortsætter kroppen med at være I alarmberedskab. Dette sker, fordi at kroppen over længere tid har været I ubalance. Her er symptomerne hjertebanken, svedeture, hovedpine og mavesmerter. Psykisk mærker man træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer og nedsat humør. Man har søvnproblemer og man kan let blive irriteret og vred.

Det kan være skadeligt for kroppen at være I langvarigt stress. Det øge risikoen for højt blodtryk, der kan føre til hjerte- og kredsløbssygdomme og det øger også risikoen for depression.
Udbrændthed betyder en særlig type for langvarig stress, der har forbindelse til arbejdslivet. Man er fysisk og psykisk træt og udmattet. Der er lavt energi og engagement. Man isolerer sig følelsesmæssigt og har svært ved at præstere. Ens hukommelse og koncentration er påvirket. Her har man hovedpine, kvalme, træthed. Særligt indenfor omsorgserhvervene oplever man en tendens til stress.

​