I udlandet kæmper mange forskere med at få anerkendt Race-based Trauma som en diagnose, fordi de mener, at PTSD diagnosen ikke rummer den strukturelle, politiske og historiske dimension, hvor minoriteter f.eks. forfølges i generationer på grund af deres hudfarve, etnicitet eller religiøse tilhørsforhold. PTSD diagnosen rummer heller ikke den kontinuitet i stressbelastningerne, hvor hverdagsracismen, mikroaggressionerne, mediernes og politikernes forfølgelse af minoritetsborgere ikke stopper. Det er også vigtigt at tage højde for den institutionelle diskrimination, hvor minoriteter systematisk ekskluderes fra fx arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og hvordan disse socioøkonomiske belastninger presser de minoriserede yderligere.
 
Mange mennesker, der har været udsat for langvarig diskrimination, racisme eller en hadforbrydelse, kan tænke, at de bør klare det hele selv og at de ikke behøver at tale med nogen om, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt at opfordre alle, der har været udsat for en hadforbrydelse, hadtale og diskrimination til at søge hjælp og lade dem vide, at de ikke skal at klare det hele selv. 
De fleste stressbelastninger forsvinder igen, men udsættes man for stress over en længere periode, kan det føre til posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og andre angstlidelser, som kræver psykologhjælp.
Et godt råd er at være opmærksom på om man har nogle af de symptomer på PTSD.