POSITIV PSYKOLOGI
Læren om hvad der får mennesker til at lykkes i livet
Vi glemmer nogle gange, at kreativitet betyder at skabe
Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvordan mennesker kan opretholde deres psykologiske velvære og dækker samtidigt over et stort forskningsområde. Positiv psykologi undersøger aspekter vedrørende det gode liv, der virke forebyggende på psykiske lidelser.
Mens psykopatologien definerer menneskets lidelser i form af diagnoser, så definerer positiv psykologi menneskets karakterstyrker og hvornår mennesker trives bedst. Vi anvender dele af positiv psykologi, der hjælper os med at spotte vores borgeres kompetencer, personlig autonomi og en samhørighedsfølelse.
Her tilbyder positiv psykologi konkrete værktøjer til at arbejde med borgernes styrkesider.
Arbejdet med hvordan livet gøres mere meningsfuldt og rigere, komplementerer den almindelig psykologis fokus på behandling af psykiske lidelser. Vores udgangspunkt i In-Spirit er ikke, hvad der er galt med vores klienter, men at forstå deres almenmenneskelige reaktioner på belastende begivenheder. Vores opgave er, hvordan vi kan genetablere kontakten til deres værdier og styrker og herfra støtte dem igennem en helingsproces, hvor de selv tager ansvar for deres helbred.
Naderah Parwani med forgængeren for positiv psykologi Marting Seligman
Nyere forskning peger på, at vores bevidsthed, vores kognitive overbevisninger, har stor indflydelse på vores psykologiske velvære. Dette er udgangspunktet for In-Spirit's forståelse af mennesket som helhed. Det giver mennesket tiltroen tilbage; fra at være et passivt offer til et ansvarligt menneske, der har indflydelse på sit eget liv. Kirsch Irving påviser, at vores kognitive overbevisninger har mere at sige (ca. 82 %) end de ydre interventioner, såsom medicin, lykkepiller, eller operationer. Den enkeltes tro på at pillen eller operationen vil virke, er udslagsgivende for de positive resultater man opnår. Nocebo effekten viser på samme vis, at man udvikler de bivirkninger man får at vide af lægen inden indgrebet. Kort sagt påvirker de overbevisninger og forventninger vi har om vores helbred, hvilken retning vores helbred udvikler sig i. Derfor bliver den måde vi psykologer intervenerer på, italesætter processer på og bruger sproget i terapirummet, af afgørende betydning for klientens udvikling i terapien. Herudover viser flere undersøgelser inden for mindfulness, at meditation eller gentagende healende handlinger i løbet af en dag, kan få kroppen i en modsat tilstand end stress; en antistress, antibakteriel og anti-aldring tilstand (Jon Kabat Zinn). Meditation aktiverer flere sundhedsfremmende processer i os, som alle øger immunforsvaret samtidig med at indføringen af positive tanker under meditationen kan beskytte vores krop. Meditationen set fra In-Spirit's perspektiv, er ritualer, der genetablerer kontakten med ens værdier, en ritual, der sætter rammen for at skabe ro omkring sig, til at restituere sig og regenerere energi. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi alle skal lave åndedrætsøvelser, men at mennesker er forskellige og derfor har forskellige måder at få ro på kroppen og sindet.
